Tilbage efter stress

Virker det uoverskueligt, at skulle tilbage på job? Det er helt naturligt.

Det er svært at skulle tilbage på arbejde, efter at have været sygemeldt med stress. Der er mange spørgsmål, som presser sig på, og det kan være svært at overskue genopstarten og de krav, arbejdspladsen stiller. Jeg hjælper dig med at få afklaring på dine egne og arbejdspladsen forventninger og krav.

Du skal føle dig tryg og støttet op om

Det er vigtigt, at du i denne proces føler dig tryg og ikke føler dig alene. Det er altid en god idé at være åben om din situation og at holde en tæt kontakt til din nærmeste chef, og gerne en kollega du føler dig tryg ved. Jeg vil naturligvis også være din støtte og være med i kontakten til din arbejdsplads.

Den rette timing forhindrer tilbagefald

Timingen for, hvornår du vender tilbage til arbejdet, er utrolig vigtig. Starter du op for tidligt, kan der være risiko for et tilbagefald. Du vil typisk opleve, at træthed og andre symptomer forstærkes. Har du derimod været for længe væk fra dit arbejde, kan du opleve at miste troen på dig selv og dine kompetencer, og sandsynligheden for at vende tilbage til dit nuværende arbejde vil være meget lille. Derfor vil jeg i rådgivningsforløbet bl.a. lægge fokus på timingen, så du trygt kan vende tilbage til en bedre arbejdsdag.

En hensigtsmæssig genopstart stiller krav til både dig og din arbejdsplads.

Jeg hjælper dig og din arbejdsplads med:

  • Afklarende samtale
  • Strategi for genopstart
  • Genopstart på nedsat tid
  • Håndtering af restsymptomer
  • Planlægning af arbejdsopgaver
  • Helt rask og forebyggelse
  • Hjælp fra kollega og ledelse.

Sådan forløber rådgivningen

Du har mulighed for at vælge et klippekort med 5 klip, hver session varer 1,5 time, eller vi kan planlægge og tilpasse et forløb, der passer dig og din virksomhed.

Rådgivningen foregår enten i mine lokaler i Slagelse, eller dine, hvis dette ønskes.

Kontakt mig så vi kan finde den bedste løsning for dig.