Hvad er personlig rådgivning?

En specifik løsningsmodel

I teorien er der forskel på begreberne personlig rådgivning og coaching, det kan dog være svært at skille ad i praksis, da begge metoder har samme formål – at hjælpe dig videre.

I et coachingforløb stiller jeg spørgsmål og guider dig i en dialog, der vil gøre dig i stand til selv at opdage og vælge løsningen på din problemstilling. Rådgivning handler om at give råd og vejledning, samt at levere en specifik løsning. Jeg vurderer og fastlægger din udfordring/belastning, ud fra de oplevelser du fortæller mig. Under samtalen præsenterer jeg metoder til forebyggelse og håndtering af din problemstilling. Det vil både være generelle metoder og metoder tilpasset dig. Du kan altid være sikker på, at rådgivning hos mig, bygger på tillid, respekt og med dig i fokus.

Jeg tilbyder både personlig rådgivning og erhvervsrådgivning.

Rådgivning om stress på arbejdspladsen

Ønsker du at forebygge stress i din virksomhed, eller oplever du allerede stress hos dit personale?

Stresshåndtering, samtaler med stressramte, ledelsesrådgivning i forbindelse med stress, oplæg og kurser om stress og meget mere. Jeg tilbyder rådgivning i alle aspekter af stressområdet.

Jeg har mange års erfaring i at rådgive om stress på både strategisk organisationsniveau og i grupper, ligesom jeg gennemfører individuelle samtaler med stressramte medarbejdere og ledere.

Rådgivning gives typisk i forbindelse med:

  • Handleplaner til f.eks. nye strategier.
  • Organisationsændringer.
  • Struktur i hverdagen og/eller i virksomheden.
  • Den svære samtale.
  • Facilitering af det gode møde.
  • Forebyggelse og håndtering af stress.