Kend dine stresssymptomer

Når stress begynder at snige sig ind i hverdagen, kan det være svært at genkende tegnene med det samme.

Stress kan være lumsk og vise sig på mange forskellige måder, som ofte fejltolkes som andre tilstande eller blot en dårlig dag. Men at være opmærksom på de tidlige symptomer på stress er nøglen til at forebygge, at det udvikler sig til et alvorligt helbredsmæssigt problem. Samtidig vigtigt at pointere, at symptomerne skal stå på over længere tid, før det går ind under kategorien stress.

At kende sine 3 typiske stresssymptomer, giver det dig muligheden for at reagere i tide.

Her er nogle klare indikatorer på, at du måske oplever begyndende stress:

Fysiske symptomer

  • Søvnproblemer: Ændringer i dit søvnmønster, som vanskeligheder ved at falde i søvn, vågne ofte om natten, eller føle sig uudhvilet om morgenen.
  • Hjertebanken: En ubehagelig bevidsthed om dit eget hjerteslag, som kan føles som om hjertet slår for hurtigt, for hårdt, eller uregelmæssigt.
  • Ændringer i vejrtrækning: Hyppigere, overfladisk vejrtrækning eller en følelse af at være forpustet, selv når du ikke har været fysisk aktiv.
  • Maveproblemer: Uforklarlige mavegener som oppustethed, mavesmerter, eller fordøjelsesproblemer.
  • Hovedpine og muskelspændinger: Især i nakke og skuldre, som kan lede til hovedpine eller migræne.

Emotionelle symptomer

  • Øget Irritabilitet: En kortere lunte overfor småirritationer, som normalt ikke ville påvirke dig.
  • Følelse af overvældelse: En følelse af at være ude af stand til at håndtere hverdagens opgaver og forpligtelser.
  • Angst: En generel følelse af bekymring, rastløshed eller angst, som ikke nødvendigvis er knyttet til en specifik hændelse.

Kognitive symptomer

  • Koncentrationsbesvær: Svært ved at fokusere på opgaver, som ellers ville være lette at håndtere.
  • Beslutningsvanskeligheder: Problemer med at træffe beslutninger, selv om de er små eller rutinemæssige.
  • Hukommelsesproblemer: Glemmer aftaler, opgaver eller andre vigtige informationer.

Adfærdsmæssige symptomer

  • Ændring i appetit: Enten mistet appetitten eller spiser mere end normalt.
  • Social tilbagetrækning: Mindre lyst til at deltage i sociale aktiviteter, hobbyer, eller til at tilbringe tid med venner og familie.
  • Stigning i “dårlige” vaner: Øget forbrug af alkohol, rygning, eller andre stoffer som en måde at “slappe af” på.

Hvad kan du gøre?
Hvis du genkender disse symptomer i dig selv, og det har stået på over længere tid, er det vigtigt at tage dem alvorligt som tidlige tegn på stress.

Forsøg at tage skridt til at reducere din stress, såsom at øve regelmæssig fysisk aktivitet, sikre dig nok hvile, skabe pauser i din hverdag, praktisere afslapningsøvelser (såsom vejrtrækningsøvelser, meditation, mindfulness eller yoga) og tale med venner og familie, der kan støtte dig.

Det kan også være nyttigt at tale med en professionel, som kan tilbyde strategier til stresshåndtering.

At anerkende disse tidlige advarselssignaler og tage aktive valg, vil det forhindre, at stress føre til alvorlige helbredsproblemer, herunder hjertesygdomme, depression og angst.